Vores mission

Om Os

Træk vejret

Vi er i vores lille del af verden heldige at have en skøn natur, rent drikkevand og fantastisk frisk luft. Det er kun os selv vi kan takke for om fremtidige generationer også kan nyde dette.

En rejse skal tages et skridt ad gangen og skal vi reducere den belastning vi yder på vore omgivelser og navnligt det vi fylder lungerne med, må vi yde en indsats ikke blot på et, men mange områder.

Et af de meget udskældte områder er persontransport. Nuvel, så kan vi ikke alle sammen være så heldige at kunne cykle på arbejde eller få mange kilometers afstand tilbagelagt med andet end en bil.

Elbilen er det oplagte valg for at reducere belastningen af vore omgivelser.

Elbilen har ingen direkte udledning af udstødningsgasser eller partikler på grund af drivmidlet. Tilmed har vi i Danmark en høj og stadig voksende andel af elproduktionen i form af vedvarende energi. Det giver en lav total udledning i forhold til den energi elbilen bruger på fremdrift.

Elbilen forurener ikke luften der hvor vi færdes til dagligt, ved vores haver og børns legepladser.

Hvad angår støjforurening er historien meget enslydende. Mindre larm i gaderne og mindre larm for dem der er på farten i bilen.

Elbilen er vores valg for nutiden og fremtiden.

Jakob - CEO

"Jakob er bilentusiast til fingerspidserne, elektronikingeniør og passioneret for vedvarende energi
-
Klar til at klæde dig på til ejerskabet af en elbil”